Jobopslag: TikTok & Influencer Marketing Specialist – vikariat

Er du kreativ, udadvendt og passioneret omkring TikTok, content og influencer marketing? Har du det naturligt foran kameraet, og elsker du at følge de nyeste trends og omsætte dem til content, der engagerer? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en TikTok & Influencer Marketing Specialist til et vikariat, hvor du får en central rolle i vores marketingteam og bliver ansvarlig for at skabe og udvikle vores TikTok-content samt vores creator- og influencerindsats.

Vikariatet løber fra d. 14. december 2026 til d. 16. marts 2027. Du starter med oplæring fra d. 14. december, så du får mulighed for at blive grundigt introduceret til rollen, opgaverne og teamet. Ved vikariatets afslutning er der afsat tid til overlevering.

Om os

Vi er en virksomhed i høj vækst, som altid er i konstant udvikling. Virksomheden blev stiftet i 2019 af Emil og Signe, som stadig driver virksomheden den dag i dag.

Marketing består pt. af 4 medarbejdere. Vi er beliggende på Svendborg Havn, med 1.300 kvadratmeter nyindrettet kontor og kreative spaces, som er med til at danne dynamiske rammer for en effektiv og spændende arbejdsdag.

Dine ansvarsområder

Som TikTok & Influencer Marketing Specialist vil du få en central og kreativ rolle i vores marketingteam. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Planlægning, produktion og publicering af organisk TikTok-content.
  • At være med foran kameraet og skabe engagerende og underholdende videoer.
  • Opbygning og engagement af vores TikTok-community gennem dialog og interaktion.
  • Identificering, kontakt, onboarding og håndtering af creatorsamarbejder.
  • Planlægning og koordinering af samarbejder med mikroinfluencere på tværs af relevante sociale medier.
  • Udvikling af TikTok-content til kampagner og lanceringer.
  • Planlægning og afvikling af TikTok Lives med både salgs- og contentformål.
  • Udarbejdelse af kreative input, hooks og formater til TikTok Ads.
  • Sikring af, at TikTok-content kan anvendes i paid annoncering.
  • Løbende udvikling af vores TikTok-, creator- og influencerindsats.
  • Følge udviklingen på sociale medier og være med til at identificere nye trends, formater og muligheder.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er minimum 18 år.
  • Er udadvendt, energisk og har det godt med at være foran kameraet.
  • Er kreativ og god til at få idéer til content.
  • Har en naturlig forståelse for TikTok og sociale medier.
  • Har lyst til selv at medvirke i vores videoer.
  • Er god til at kommunikere og skabe relationer.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver.
  • Er struktureret og samtidig fleksibel, når nye idéer og muligheder opstår.
  • Trives i en hverdag med højt tempo og mange forskellige opgaver.

Erfaring med følgende anses som et plus:

  • CapCut og videoredigering.
  • Contentproduktion.
  • TikTok.
  • Influencer- og creatorsamarbejder.
  • Sociale medier generelt.
  • Live-shopping eller TikTok Live.
  • Paid social og TikTok Ads.

Vi tilbyder

  • En kreativ og central rolle i en virksomhed med ambitiøse vækstmål.
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på vores TikTok- og influencerindsats.
  • Et engageret marketingteam, der brænder for deres arbejde.
  • Pensionsordning.
  • Massageordning.
  • Frokostordning.
  • Sundhedsforsikring.
  • Firmaforsikringer, såsom tab af erhvervsevne mm.
  • Sociale arrangementer.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Et dynamisk og innovativt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og udvikling.

Ansøgning

Er du klar til at blive en del af vores team og være med til at skabe vores næste virale TikTok-video?

Send din ansøgning og CV til apply@perfectjeans.com senest d. 30. september 2026.

Vi vil løbende kalde ind til samtaler, selvom fristen for ansøgning ikke er nået, så send din ansøgning så hurtigt som muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!